Salgskonsulent til Sprinting Retail

Salgskonsulent til Sprinting Retail

Open position

Stillingen som salgskonsulent

Stillingen som salgskonsulent

Sprinting Group er en dansk softwarevirksomhed i rivende udvikling. Virksomheden oplever høj vækst inden for udvikling af både standardprodukter og kundetilpassede digitale løsninger til virksomheder i detailbranchen. For at realisere dette store vækstpotentiale for digitale løsninger, har vi etableret Sprinting Retail.

Salgsarbejdet har hidtil været foretaget af den kommercielle direktør i Sprinting Group. Vi søger nu en salgskonsulent til at tage ansvaret for salgsarbejdet i Sprinting Retail. En stilling som kan vokse til en egentlig salgschefsstilling.

Der er gode betingelser for salgsarbejdet, da der er en salgsinfrastruktur på plads med præsentationer, cases, demoer, website, vidensblog og CRM-system. Der er en stærk organisation med dygtige, tekniske præsalgsfolk og projektledere, som vil støtte dig i salget. Mange af dine kollegaer er på vores forskellige lokationer i Europa, hvor softwaren også udvikles.

Din opgave som vores nye salgskonsulent er, at sikre tilgang af nye kunder og accelerere væksten for Sprinting Retail både nationalt og internationalt.

Din profil

Din profil

Vi søger en salgskonsulent som skal bringe Sprinting Retail op på næste niveau i Skandinavien. Du bliver den første sælger inden for området i Skandinavien og får til opgave at bringe nye spændende kunder ind i forretningen.

Vi søger en energisk og ambitiøs person med eksisterende B2B-salgserfaring og har flair for kompleks løsningssalg. Du skal have en bachelor eller kandidatgrad. Det er væsentligt, at du kender værdien af at opbygge en solid pipeline med mange emner, og at du samtidig formår at drive de enkelte salgsmuligheder frem med kvalitet.

Målgruppen for løsningerne er mellemstore og større virksomheder, hvorfor vi søger en salgskonsulent med disse egenskaber:

  • Tillidsvækkende, ordentlig og venlig i fremtoning
  • Struktureret og med øje for kvalitet
  • Velformuleret og dygtig på skrift
  • Mestrer dansk og engelsk i både skrift og tale. Det er en fordel, hvis du også kan “skandinavisk”, men ikke en nødvendighed
  • Grundlæggende forståelse for softwareløsninger

Det er en fordel, hvis du har et eksisterende kendskab til detailvirksomheders og online retailers forretningsbehov, men det er ikke et krav.

Du vil arbejde med reference til den kommercielle direktør i Sprinting Group og med stor berøringsflade med head of retail.

Andet

Andet

Vi tilbyder dig

  • en enorm spændende og udviklende udfordring
  • at arbejde i et internationalt miljø både salgsmæssigt og internt i virksomheden 
  • at være med til at forme Sprinting Retail i en tidlig fase
  • en sund arbejdskultur og et virkelig godt arbejdsklima
  • en god løn, som matcher dine kvalifikationer

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist

Vi afholder samtalerne løbende så ansøg gerne så snart som muligt.

Hvis du er interesseret i stillingen, så send dit CV, en beskrivelse af din motivation for at søge jobbet hos Sprinting Retail og eventuelt en 2 minutters salgsvideo af dig selv til head of retail Morten Pedersen på mpe@sprintingsoftware.com.

Hvis du har spørgsmål, så er du også velkommen til at kontakte Morten på 20 73 76 79.

Om Sprinting Retail

Om Sprinting Retail

Sprinting Retail er en del af danske Sprinting Group, som også omfatter Sprinting Software. Gruppen er i rivende udvikling og er nu mere end 150 medarbejdere. Heraf er 30-35 medarbejdere engageret i Sprinting Retail.

Sprinting Retail leverer digitale løsninger til detailbranchen, og er et forretningsområde med et enormt vækstpotentiale. Detailbranchen er midt i en omfattende digital transformation med mobile scan & go-løsninger, digitale kiosker til selvbetjening, loyalitetsprogrammer, online-bestillinger, proximity markedsføring og meget mere.

Sprinting Retail leverer både standardiserede produkter og skræddersyede løsninger til kunderne. Aktuelt har Sprinting Retail følgende produkter og planen er at flere skal komme til:

  • Sprinting Loyalty: Løsninger hvor man fastholder kunder gennem loyalitetsprogrammer
  • Sprinting ScanGo: App, hvor kunden selv skanner og betaler med egen smartphone
  • Sprinting FoodShop: Web-, app-, og kiosk-løsning til komplekst madsalg
  • Sprinting FoodSave: Salg af snart datoudløbne varer med rabat for at undgå madspild
  • Skræddersyede løsninger, som også kan have standardiseringspotentiale

Kunderne tæller virksomheder som Føtex, Bilka, Sunset Boulevard, Carl’s Jr. og Netto. Kunderne er store anerkendte virksomheder, som er med til at drive udviklingen af Sprinting Retails løsninger fremad.

Læs mere på Sprinting Retails website.